URBANblog

Facebook har taget overhånd

2 03 2010

MetroXpress bragte her til morgen en nyhed om at danskerne bruger godt 20 millioner timer på Facebook om MÅNEDEN. 20.660.930 timer for at være helt præcis. Da jeg læste artiklen i avisen troede jeg ikke mine egne øjne. Jeg kan simpelthen ikke forstå hvad alle de timer kan bruges på. Er det ren statusopdateringer og FarmVille?
Hvad end vi bruger så meget til på, kan det vidst roligt siges at privatlivet mere eller mindre er forbi.

Jeg har selv en Facebook profil og tjekker den mere eller mindre hver dag, så jeg skal ikke sidde og spille hellig. Men jeg bruger dælme ikke det halve af min dag på at sidde foran skærmen.
Tidligere i dag lavede jeg et lille “forsøg” for at se hvor hurtig mit netværk var på tasterne. Jeg skiftede min civilstatus fra “single” til “i et forhold”, ventede en time og vendte så tilbage til Facebook. Jeg har pt. 256 venner. Og allerede efter en time var der 8 forskellige personer der havde smidt enten en kommentar eller trykket “Synes godt om”.

Jeg syntes det giver stof til eftertanke, at vi bruger så meget tid og at vi er så nysgerrige efter hvad der sker i folks liv.
Noget af skylden må jeg nok give til den teknologiske udvikling. Jeg er godt klar over at uden computere og internet havde der ikke været noget Facebook. Men i takt med at b.la. vores mobiltelefoner er blevet små computere gør det det meget nemmere at tjekke sin Facebook side. Hvis det ikke havde været muligt, havde tallet nok været betydeligt lavere.
Men for mig at se prøver folk ikke umiddelbart at bringe tallet ned. Tværtimod så menes tallet kun at stige.
Telenor kører b.la. i øjeblikket med en kampagne, hvor de tilbyder deres kunder gratis Facebook på mobilen resten af 2010.

Jeg indrømmer blankt at Facebook er et smart værktøj og alle fra Fru Jensen til Lars Løkke Rasmussen har efterhånden en Facebook-profil. Jeg syntes bare det har taget overhånd.

Gennemsnitsbrugeren på Facebook:

Har 130 venner.

Sender otte venneanmodninger om måneden.

Bruger mere end 55 minutter på Facebook hver dag.

Klikker ’synes godt om’ ni gange hver måned.

Skriver 25 kommentarer hver måned.

Bliver fan af fire nye ting hver måned.

Modtager tre invitationer til begivenheder hver måned.

Er medlem af 13 grupper.

Kilde: MetroXpress

Nu vil jeg logge af bloggen og se hvad der er sket af spændene ting på Facebook.